tirsdag den 18. december 2012

Angst for mennesker

Angst for mennesker bliver også kaldt social fobi. Mennesker, der lider af social fobi bliver meget utilpasse i sociale situationer eller bare tanken om, at skulle møde andre mennesker. Nogle angstramte lider så meget af social fobi, at de ikke tør henvende sig til en læge, for at få hjælp. Det er en meget grænseoverskridende ting, at skulle gå i supermarkedet, på posthuset eller bare udenfor en dør.
Angstramte vil enormt gerne være sammen med vennerne, men de er bange for at virke klodset og forkerte, så de isolererer sig i stedet for.

Folk, der oplever social fobi, har ofte vokset op i et hjem, hvor omgivelserne har været utrygge og angste.

torsdag den 13. december 2012

Angst for lange ord

Angst for lange ord bliver også kaldt: Hippopotomonstrosesquippedaliofobi
Angst for lange ord er faktisk mere en fobi end det er angst, for angsten har nemlig ikke et ansigt, hvilket betyder man ikke kan sige man er bange for noget konkret.

Så nu ved vi altså det er en fobi, men hvordan udtrykker denne Hippopotomonstrosesquippedaliofobi sig så? Som regel er baggrunden for fobien skjult. Men man siger det hovedsageligt kommer af frygtelige oplevelser eller arvelige defekter i nervesystemet.

Denne lidelse kaldes også ”omstendelighetsforlengendehetsuttrykkfobi” Den offentlige beskrivelse for denne lidelse kaldes: ”hippopotomonstrosesquippedaliofobi”

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har denne fobi? Starte med at finde de skarnsunger, som har opfundet denne fobi!

Hvad er angst?

Under betegnelsen angst, finder vi mange former for angst, blandt andet; panikangst, socialangst, generaliseret angst, enkeltfobi, agorafobi, tvangstilstande og posttraumatiske sygdomme.
I procenttal er det ca 15- 25 %, der på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever angst. Ud af de procenter ses flest kvinder med angsttilstande.

Det er svært, at sige, hvad der præcis starter angsten. Nogle mennesker oplever, at pludselig mens de venter på bussen får de det dårligt. De får hjertebanken, åndenød og føler, at de er bange for at gå op i bussen, da de muligvis kan blive udsat for fare i selve bussen.

De symptomer, som folk oplever, kan ses som fire typer:

1. at være ude af sig selv. Ikke er herre over, hvad der sker fysisk med ens krop
2. oplever katastrofetanker fx, at nu kommer bussen og nu er der mulighed for fare fx død
3. fysiske oplevelser som hjertebanken, sveden og våde håndflader, svimmelhed, kvalme, mavepine
4. prøver at finde flugtmuligheder fra de ting, som er "farlige" fx bussen. Pjækker måske fra skole for at undgå, at tage bussen dertil.


onsdag den 5. december 2012

Angstmedicin skaber ro i hovedet

Medicin mod angst kan være en god ide, hvis du lider meget af angst og er invaliderende på din hverdag. Medicinen hjælper dig med, at få ro i hovedet og sætter dine tanker i baggrunden, så du bedre kan fungere i det daglige.
Angstmedicin bør tages i forbindelse med et terapeutisk forløb, da angsten ikke kun forsvinder ved hjælp af medicin, men også ændringer af vaner og livsstil.

Der er forskellige typer af medicin. Noget medicin er mild mens andre former er meget stærke og gives til psykotiske patienter. Det er normalt, at man ved alle typer starter op med en lille mængde medicin og stille trapper op. Der kan nemlig forekomme bivirkninger eller allergiske reaktioner. 

Der er flere typer af angstmedicin

  •  Lyrica (den nyeste form for angstmedicin, den virker hurtigere end de andre)
  •  Remeron og Tolvon (tages ved sengetid, de virker angst nedsættende og søvnfremkaldende)
  •  Benzodiazepiner (stesolid lign. preperat, som er afhængighedsskabende. Den ældste behandlingsform)
  •  Antidepressiv medicin (lykkepiller, virker efter få uger fx Buspar)