tirsdag den 18. december 2012

Angst for mennesker

Angst for mennesker bliver også kaldt social fobi. Mennesker, der lider af social fobi bliver meget utilpasse i sociale situationer eller bare tanken om, at skulle møde andre mennesker. Nogle angstramte lider så meget af social fobi, at de ikke tør henvende sig til en læge, for at få hjælp. Det er en meget grænseoverskridende ting, at skulle gå i supermarkedet, på posthuset eller bare udenfor en dør.
Angstramte vil enormt gerne være sammen med vennerne, men de er bange for at virke klodset og forkerte, så de isolererer sig i stedet for.

Folk, der oplever social fobi, har ofte vokset op i et hjem, hvor omgivelserne har været utrygge og angste.

torsdag den 13. december 2012

Angst for lange ord

Angst for lange ord bliver også kaldt: Hippopotomonstrosesquippedaliofobi
Angst for lange ord er faktisk mere en fobi end det er angst, for angsten har nemlig ikke et ansigt, hvilket betyder man ikke kan sige man er bange for noget konkret.

Så nu ved vi altså det er en fobi, men hvordan udtrykker denne Hippopotomonstrosesquippedaliofobi sig så? Som regel er baggrunden for fobien skjult. Men man siger det hovedsageligt kommer af frygtelige oplevelser eller arvelige defekter i nervesystemet.

Denne lidelse kaldes også ”omstendelighetsforlengendehetsuttrykkfobi” Den offentlige beskrivelse for denne lidelse kaldes: ”hippopotomonstrosesquippedaliofobi”

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har denne fobi? Starte med at finde de skarnsunger, som har opfundet denne fobi!

Hvad er angst?

Under betegnelsen angst, finder vi mange former for angst, blandt andet; panikangst, socialangst, generaliseret angst, enkeltfobi, agorafobi, tvangstilstande og posttraumatiske sygdomme.
I procenttal er det ca 15- 25 %, der på et eller andet tidspunkt i deres liv oplever angst. Ud af de procenter ses flest kvinder med angsttilstande.

Det er svært, at sige, hvad der præcis starter angsten. Nogle mennesker oplever, at pludselig mens de venter på bussen får de det dårligt. De får hjertebanken, åndenød og føler, at de er bange for at gå op i bussen, da de muligvis kan blive udsat for fare i selve bussen.

De symptomer, som folk oplever, kan ses som fire typer:

1. at være ude af sig selv. Ikke er herre over, hvad der sker fysisk med ens krop
2. oplever katastrofetanker fx, at nu kommer bussen og nu er der mulighed for fare fx død
3. fysiske oplevelser som hjertebanken, sveden og våde håndflader, svimmelhed, kvalme, mavepine
4. prøver at finde flugtmuligheder fra de ting, som er "farlige" fx bussen. Pjækker måske fra skole for at undgå, at tage bussen dertil.


onsdag den 5. december 2012

Angstmedicin skaber ro i hovedet

Medicin mod angst kan være en god ide, hvis du lider meget af angst og er invaliderende på din hverdag. Medicinen hjælper dig med, at få ro i hovedet og sætter dine tanker i baggrunden, så du bedre kan fungere i det daglige.
Angstmedicin bør tages i forbindelse med et terapeutisk forløb, da angsten ikke kun forsvinder ved hjælp af medicin, men også ændringer af vaner og livsstil.

Der er forskellige typer af medicin. Noget medicin er mild mens andre former er meget stærke og gives til psykotiske patienter. Det er normalt, at man ved alle typer starter op med en lille mængde medicin og stille trapper op. Der kan nemlig forekomme bivirkninger eller allergiske reaktioner. 

Der er flere typer af angstmedicin

  •  Lyrica (den nyeste form for angstmedicin, den virker hurtigere end de andre)
  •  Remeron og Tolvon (tages ved sengetid, de virker angst nedsættende og søvnfremkaldende)
  •  Benzodiazepiner (stesolid lign. preperat, som er afhængighedsskabende. Den ældste behandlingsform)
  •  Antidepressiv medicin (lykkepiller, virker efter få uger fx Buspar)

onsdag den 24. oktober 2012

Kronisk stress syndrom

Hvad er kronisk stress syndrom? 

Vi skelner mellem 2 former for stress; den kortvarige og den langvarige stress Den kortvarige er naturlig og den oplever vi, når vi skal til eksamen, jobsamtale, når vi er intense forelskede osv. Det er en stund, der stopper igen, så kroppen kan slappe af igen.
Den langvarige stress, som også kan kaldes kronisk stress syndrom, er en tilstand, hvor vi belaster vores krop og sind maksimalt uden af give kroppen ro og hvile. En person, der oplever langvarig stress vil ikke selv være opmærksom på problemet i starten, men derimod folk omkring en vil bemærke, at der sker humørsvingninger, har et overforbrug af falske stimulanser (cigaretter osv.) og snakker hurtigere i samtaler.

Adrenalin og kortisol

Når du er stresset frigiver kroppen store mængder af adrenalin og kortisol og de hormoner holder kroppen i kampberedskab. Disse to hormoner er gode, når vi fx skal til en jobsamtale og yde optimalt i en kortere tid. Udskiller kroppen adrenalin og kortisol i meget lange periode, kan vi ikke slappe af, sove, spise osv. og tilsidst lukker kroppen ned for både det psykiske og fysiske. Mange mennesker, der bliver syge af stress, oplever at deres fysiske tilstand bliver svækket, fx bliver lam i den ene arm, blind eller døv. Det er kroppen, der fortæller, at nu kan den ikke mere. Den har brug for hvile!

Sygdomsangst symptomer

Lider du af sygdomsangst er du overbevidst om, at du er syg af fx AIDS og kræft. Du tror unægtelig på, at du har fået AIDS og laver i historier i dit hoved om, hvordan du har pådraget dig denne sygdom. Den eneste måde du kan slappe af igen, er at en læge afkræfter din teori. Det holder dog kun indtil en ny sygdom dukker op. Så kører det hele rundt i en cirkel og det eneste der kan bryde den, er at du søger hjælp hos en psykolog.

Sygdomsangst symptomer ses ved:

  • at du ofte tager til lægen, for at få afkræftet dine sygdomme
  • efter du har været ved lægen, så ”får” du en ny sygdom
  • at du tjekker din krop fysisk, for at se om den er syg

Dissociativ angst-oplevelsen af at stå ved siden af sig selv

Disscociativ angst er en sygdom eller en tilstand, hvor du ikke kan ”mærke dig selv” og nærmest befinder dig i en tåge eller ”står ved siden af sig selv”.

De mennesker, som lider af dissociativ angst har typisk tidligt i barndommen været udsat for traumatiske oplevelser, som fx overgreb.

tirsdag den 23. oktober 2012

Angstanfald behandling

For at få hjælp til angstanfald er der flere muligheder. Det bedste sted, at starte er hos lægen, for han kan henvise til både en psykolog og psykiater.

Psykolog

Man kan gå til psykolog, hvor man her kan begynde at arbejde med de ofte fortrængte følelser, som den angstramte går med. Du kan hos psykologen finde ud af hvad du er angst for samt hvad du kan gøre for, at undgå angstanfald. Ved hjælp af den kognitive psykologi, som psykologerne bruger i dag kan du også lære at ændre dit negative tankemønster og finde ud af, hvad der er tankespind og ikke er.

 

Psykiater

Den næste ting du kan gøre er, at få lægen til at anvise dig til en psykiater, dog er der ofte lang ventetid på dette.

 

Sundhed

Du kan også dyrke motion, leve et socialt og aktivt liv. Selvom det er svært i starten begynder man ligeså stille og få det bedre jo mere man dyrker det.

RÅD! Mærk din angst, når den kommer og arbejd MED den i stedet for IMOD den.

Hvorfor får man angst?

Fortrængte eller uforløste følelser giver angst

Bliver vi mennesker udsat for noget traumatisk i vores liv, kan vi ubevidst glemme episoden. Det betyder, at vi fortrænger hændelsen og følelserne bag den. Fx kan et barn opleve at være udsat for et overgreb, men som voksen husker hun intet om episoden, fordi den har været så forfærdentlig og meget følelsesmæssigt grænseoverskridende, at alle følelser er gemt langt væk.
 
Når man ikke kan mærke sine følelser og lukker dem ubevidst ude, gør man sig fremmed for den del af sig selv, som man ikke vil have med at gøre. Men følelserne forsvinder ikke og derfor rumsterer de stadig i vores hjerne og krop som noget ukendt og uforståeligt. Angsten vækkes af det ukendte og begynder at vokse i vores krop.
I psykoterapi kan de fortrængte følelser hentes frem og undersøges i et tempo, der er overkommeligt og ikke skræmmende. Ofte kan angsten forsvinde gradvist, når der arbejdes med den.

 

Forskning viser, at biokemi kan spille en rolle for, om man er disponeret for angstproblemer

Hjernens billioner af nerveceller (neuroner) kommunikerer konstant med hinanden via hjernens kemiske budbringere, neurotransmitterne. Nogle af dem regulerer humør, og det er dem, der påvirkes ved hjælp af de såkaldte ”lykkepiller.” Neurotransmitteren udløses fra en hjernecelle og forbinder sig med en modtager på en anden hjernecelle – men sommetider er cellen blokeret så forbindelsen afbrydes. Det medfører ubalance i hjernen, og det kan i visse tilfælde betyde angstsymptomer. Angstproblemer kan også provokeres af udefra kommende årsager, f.eks. post–traumatisk stress.

Generaliseret angst behandling

Information om generaliseret angst

Hvis du lider af generaliseret angst er der gode muligheder for, at du kan få det bedre, hvis du får behandling. De fleste mennesker med generaliseret angst, får også en eller flere andre psykiske lidelser f.eks. panikangst, agorafobi dvs. angst for at befinde sig et sted med mange mennesker. Dog er det oftest depressioner der forekommer eller misbrug af alkohol og medicin. Det vigtigt at være opmærksom på risikoen for misbrug. I starten dulmer alkohol og medicin, men i længden forværrer det angsten.

Behandling af generaliseret angst

Der er to behandlingsformer for generaliseret angst:
Psykoterapi: Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mod generaliseret angst. I terapien arbejder man med tendensen til at være bekymret og med de automatiske negative tanker man har om at alting vil gå galt.
Medicin: antidepressiv medicin , f.eks. lykkepiller, kan modvirke angsten. Benzodiazepiner altså almindelig nervemedicin eller alkohol kan også dæmpe angsten, men man kan risikere.

Det du selv kan gøre 

  • Man kan holde igen med alkohol, nervemedicin og stoffer
  • Gå til lægen og blive henvist til psykoterapi.  
  • Som pårørende kan man hjælpe den angst lidende ved, at ringe og give besked, hvis man er forsinket.
  •  Afspændingsøvelser, gå til afspænding eller yoga.

mandag den 22. oktober 2012

Kan jeg tage en social angst test?

Du kan ved hjælp af en test se om du lider af angst. Du skal svare på nogle spørgsmål ved at sætte kryds det sted, som passer på dig og udfra dem, regner computeren ud, om du lider af angst og i så fald hvilken. Du kan også udskrive et angst-symptom-spørgeskema og udfylde det og dermed se, om du har angst. Oplever du, at computeren skriver eller spørgeskemaet viser, at du har store problemer med angst, skal du bestille tid hos lægen og tale om dit skema og dit velbefindende.


I følge statestikkerne ønsker mange mennesker, at tage en social angst test, for at se om de lider af angst og i dette tilfælde socialangst/fobi. 7 procent af befolkningen lider af socialangst og det er faktisk rigtig mange. Det er en sygdom som typisk kommer til udtryk i teenage årene og kan være forårsaget af arv og miljø. Altså har du arvet det fra dine forældre eller har udviklet angsten i forbindelse med din opdragelse?

Planteurter som angstdæmpende naturmedicin

Der findes natur- og urtemidler, som kan virke angstdæmpende på din krop. Dog frarådes det, at indtage både angstdæmpende naturmedicin og den receptpligtige medicin samtidig.

Hvilke naturmidler?

Baldrian og prikbladet perikon er naturmedicin som virker mod angst. Det er to forskellige 2 typer naturmidler, som godt må tages samtidig.Baldrian stammer fra roden af valerianeplanten, som virker afslappende på kroppen og er godt at indtage før sengetid. Prikbladet perikon er naturens antidepressivmedicin og virker lykke - fremkaldende.

Hvorfor er det godt?

Den angstdæmpende naturmedicin er godt, fordi der ikke forekommer så mange bivirkninger, som ved indtagelse af den receptpligtige medicin. Dog er der ikke mange videnskabelige beviser på, at naturmedicinen modvirker angst.

Hvor kan jeg købe det?

Naturmedicinen kan købes i håndkøb på apoteket eller i helsekost butikker. Spørg altid ekspedienten tilråds om indtagelse og forløb.

tirsdag den 16. oktober 2012

Hvad er Perikon angst?

”Perikon angst” er to forskellige ord af to forskellige betydninger. Perikon er en plante og angst er, som du måske ved en psykisk lidelse.
Perikon angst er ikke en angst form, men derimod en plante der bliver brugt i lykkepiller mod angst og depression. Perikon også kaldet perikum bliver under tiden kaldt ”grønne lykkepiller”. Planten indeholder en række kemiske bestanddele nogle af disse giver perikonen dens effekter. F.eks. bestanddelene ”hypericin” og ”hyperforin” om disse kemiske stoffer ved man følgende:
  • Den forhindrer nerveceller i hjernen i at genoptage neurotransmitteren serotonin
Eller
  • Ved at reducere (mindske) niveauerne af protein, der er involveret i funktionaliteten af kroppens immunforsvarer.
Perikon kan i Danmark købes, som håndkøbsmedicin, dog skal din læge vide dette da perikon kan have en uheldig reaktion, hvis du i forvejen får receptpligtigt medicin.

Hvis du har undersøgt med din læge om denne plante kan hjælpe dig kan du købe den her:

Motion mod angst

Årsager til, at motion er godt om angst

  • Du kommer ud i den friske luft og samtidig får lys
  • Dine tanker kredser på andre ting end selve angsten
  • Du får gang i kroppen og mærker, hvordan du bliver fysisk udmattet
  • Din søvnrytme bliver bedre
  • Du nedsætter dit stress niveau
  • Du møder andre mennesker og kommer ud af din bobbel
Når du dyrker motion ændre dit åndedræt sig. Den bliver hurtigere, jo mere gas du giver den på cyklen. Dit hjerte banker hurtigere og du får varme i hele kroppen samt dine muskler bliver spændte. Det hurtige åndedræt, hjertebanken og muskelspændingerne oplever du også ved angstanfald. Derfor kan motion hjælpe dig til, at føle de fysiske symptomer på en anden måde og dermed opnå en naturlig udmattelse og bedre søvn. Når du dyrker motion udskiller kroppen blandet andet endorfiner, som giver dig en lykke følelse i kroppen. 

Hvilke former for sport?


Der er rigtig mange muligheder og jeg vil sige, at du skal dyrke den form for sport, som gør dig glad og bedst tilpas. Er du slet ikke sportstypen, så gå lange ture i den friske luft mens der er lyst.
Du kan fx cykle i fitnesscenteret eller i fri natur 30 min. 3 gange om ugen og styrketræne 1 gang om ugen. Du kan også svømme, spille badminton eller hvad nu du har lyst til. Sørg for, at få pulsen op og husk at smile imens du træner:)

Rigtig glade hilsner herfra:)